Babyfysioterapi
I babys første leveår sker den største udvikling – en udvikling, som er vigtig for barnets videre liv. Men der kan også nemt komme udfordringer hos baby. Udefrakommende faktorer, som fx en hård graviditet, langvarig skæv stilling i bækkenet eller vanskelig fødsel, påvirker let baby. I de første levemåneder er det ofte ensidig håndtering af baby eller nedsat motorisk aktivitet, der kan give skævheder og spændinger hos den lille.
Nogle af de udfordringer I kan opleve ved jeres baby, og som vi kan hjælpe med kan fx være, hvis I oplever at baby:
- Ikke vil ligge på maven
- Har favoritside
- Har motoriske udfordringer
- Er motorisk bagud
- Har skævheder og ubalancer i kroppen
- Har ensidig tril, kryb, kravl osv.
På klinikken er det Jane Bom, der undersøger og behandler babyer. Vi tilbyder både individuelle konsultationer samt holdundervisning på BabyTummel-hold.
Til første individuelle konsultation vil baby blive undersøgt både neurologisk og motorisk. Ud fra undersøgelsen vil der blive lagt en plan for den videre behandling. I vil allerede fra første konsultation få redskaber, råd og vejledning med hjem, som kan hjælpe jer til mere hensigtsmæssig håndtering og bæreteknikker i hverdagen.
På BabyTummel-hold er fokus på tummel, leg og kontakt med baby. I vil blive guidet i, hvordan I hjælper jeres baby videre til næste motoriske milepæl. Vi fokuserer også på håndtering og bæreteknikker af baby på et overordnet niveau.
Oplever I udfordringer med baby, som ovenstående eksempler, anbefales en individuel konsultation med undersøgelse og behandling frem for kun BabyTummel-hold.
Ring til klinikken på 75423039 eller book en konsultation til Babyfysioterapi her.